Glade Landbørn

Nynnes private pasningsordning i Viby Sjælland

NATUR OG UDVIKLING, HÅND I HÅND

Naturen sætter rammerne

Børns nysgerrighed vækkes som det mest naturlige, når de får lov til at gå på opdagelse i naturen. Sanserne stimuleres igennem dufte, berøring og alt det øjnene skal se. Vi styrker motorikken, når vi i skoven klatrer på stammer og arbejder os igennem den bladdækkede og ujævne skovbund. 
Vi bruger naturen hele året rundt, og dyrker årstider og vejrets skifte. Vi kælker og bygger snemænd når der er sne, vi hopper i vandpytter når det regner, vi nyder de første varme solstråler i foråret og vi bader i haven om sommeren. Her får børn lov til at være børn - og de bliver både våde og beskidte ♥️

Vi er udenfor stort set hver dag. Hvor længe vi er udenfor, bestemmes af vejret og den pågældende børnegruppe. Dagens aktiviteter tager altid udgangspunkt i børnenes lyst og formåen. 


Dagens program: 

7.30-9.00: Børnene afleveres 

9.00-9.30: Samling med sang, små aktiviteter eller højtlæsning efterfulgt af formiddagsmad 

9.30-11.00: Vi går udenfor eller tager på tur. Leg og udfoldelse ♥️

11.00-12.00: Vi spiser frokost og gør putteklar 

12-14.30: Sovetid 

14.30-15.00: Vi spiser eftermiddagsmad 

15.00-16.00: Leg og afhentning 


Vi er så heldige, også at have et dejligt fællesskab med andre private pasningsordninger i området, og dem mødes vi fast med hver uge.
Når vi mødes fast, lærer børnene hinanden at kende, og der opstår nye dynamikker og venskaber på tværs af børnegrupperne. At være flere samlet giver os mulighed for at lave nogle andre aktiviteter, og samtidig giver det en god brobygning til børnehaven, at børnene at trygge ved at flere voksne henvender sig og hjælper.
Vi tager også til rytmik, igen sammen med flere af de søde børn vi i forvejen mødes med, og på ture ud af huset til både Zoologisk have, Den Blå Planet, biblioteket, sjove legepladser eller andre dejlige områder i nærmiljøet
🌱

De dage vi tager på ture spiser vi først formiddagsmad hjemme, og kører bagefter afsted. Vi har som regel madpakker med, som vi spiser ude inden vi tager hjem og putter til middagslur ♥️

Både børnene og jeg elsker kombinationen af vores ture sammen med rolige dage herhjemme i naturen 🌱




(C) 2018 Lavet med NemmeHjemmesider.dk

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk