Glade Landbørn

Nynnes private pasningsordning i Viby Sjælland

DET KRÆVER OGSÅ LIDT ELASTIK HOS JER

Hvad sker der, når jeg holder ferie?

Når jeg holder ferie, skal I selv sørge for pasning af jeres barn. 
Jeg laver en ferieplan hvert efterår, som I modtager senest ved udgangen af oktober. Planen indeholder alle planlagte ferie, lukke- samt helligdage for det kommende år. I kender derfor dagene i rigtig god tid, og har mulighed for at planlægge det med jeres arbejde. Jeg har sjældent brug for at ændre i planen, men hvis det sker, giver jeg selvfølgelig besked i så god tid som muligt. 

Min ferieplan følger i vid udtrækning skolernes ferie (dog kun med 3 ugers sommerferie), så det harmonerer, for jer der også har skolebørn. 
 

Med plads til lidt ændringer fra år til år, fordeler ferien sig nogenlunde sådan her: 

Jeg har lukket alle helligdage, og derudover ferie i uge 8, dagene før skærtorsdag, 1. maj, dagen efter Kristi Himlelfart, et par dage i forlængelse af pinsen, Grundlovsdag, uge 29,30 og 31., uge 42 samt juleferie cirka fra 20/12-5/1. 

I ferieplanen vil der også være nogle planlagte lukkedage, som jeg blandt andet bruger på kurser og uddannelse eller andet praktik 🌱🐝


OG HVAD MED SYGDOM?

Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, skal I selv sørge for pasning. I en privat pasningsordning, er der ikke en gæstedagpleje, som man kender det fra det offentlige. 
Det gør også, at jeg heller ikke selv skal tage imod gæstebørn, og navigere i den uro, som det kan give i børneflokken. Her er der altid de samme børn og den samme kendte voksen. Det giver en tryg gruppe og trygge børn ♥️



Min mor og Morten hjælper med fleksibilitet

Både min mor og Morten er godkendt af Roskilde kommune, til at vikariere for mig hos Glade Landbørn i kortere tids fravær.
Så skal jeg til et møde, læge, tandlæge eller andet, som typisk foregår i dagtimerne, så forsøger jeg altid at planlægge det, så enten Morten eller min mor tager over imens jeg er væk. Alle børnene er trygge ved både min mor og Morten, og på den måde mærker I som forældre ikke til det. 

Det er en stor hjælp, som kommer alle til gavn.  




(C) 2018 Lavet med NemmeHjemmesider.dk

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk